Rigtig mange virksomheder vil gerne have dig til at købe deres varer. Derfor har de fleste også et samarbejde med et finansieringsselskab, som kan tilbyde dig finansiering af dit indkøb.
Men det kan hurtigt blive en rigtig dyr fornøjelse, hvis du finansierer alle dine indkøb med kviklån, forbrugslån eller hvad de nu kaldes. For de fleste af lånene er nemlig vanvittigt dyre, hvis man kigger på ÅOP, altså årlige omkostninger i procent, og ikke mindst det samlede beløb, som du har betalt tilbage i løbet af lånets løbetid. Længere nede kan du se, hvad det koster at købe ting på afbetaling, og ikke mindst hvad du ville kunne finde noget tilsvarende til.
Eksempler på forbrug finansieret af kviklån
Jeg har fundet en række eksempler på nettet, hvor du dels kan se hvad det koster at købe en give vare finansieret ved et forbrugslån, og hvad du kunne få den samme vare til, ved at kigge dig om på nettet.
GoPro Hero 3+ Silver Edition
Pris hos L’Easy uden finansiering: 1.999,-
Pris med finansiering, 89 kr i 49 måneder: 4.359,-
Merpris ved finansiering: 2.360,-
Billigste pris på nettet: 1.498,-
Merpris ved finansiering i forhold til billigste pris på nettet: 2.861,-
Du ville altså kunne få næsten 3 kameraer for den samme pris, som du skulle give for at få ét kamera finansieret, hvis du vælger at betale kontant det billigste sted på nettet.
Macbook Pro 13″ 256GB
Pris hos L’Easy uden finansiering: 11.099,-
Pris med finansiering, 329 kr i 66 måneder: 21.714,-
Merpris ved finansiering: 10.615,-
Billigste pris på nettet: 7.999,-
Merpris ved finansiering i forhold til billigste pris på nettet: 13.714,-
Du ville altså kunne få næsten 3 macbooks for den samme pris, som du skulle give for at få en mac finansieret, hvis du vælger at betale kontant det billigste sted på nettet.
Rejse til Mallorca med Spies, 2 voksne og 2 børn
Pris på nettet uden finansiering: 14.208,-
Finansiering gennem Ekspresbank, 502 kr i 48 måneder: 24.096,-
Merpris ved finansiering: 9.888,-
Hvis du i stedet vælger at spare op til rejsen, vil du skulle lægge 1.184 til side hver måned i 12 måneder. Altså kun ca. det dobbelte af, hvad afdraget ville koste, hvis du skulle afdrage over 4 år..
Hvad med forbrugslån uden renter og gebyrer?
En del virksomheder har set lyset i at tilbyde lån, hvor du ikke skal betale renter og gebyrer. Det kan jo lyde meget smart. Du skal ikke betale mere for varen, end hvis du betalte den kontant ved købet. Der er imidlertid en hage ved det. For du skal betale månedlige afdrag i mange måneder, for at betale gælden. Hvis du så gentagne gange køber ting på afbetaling, vil du efterhånden udhule dit rådighedsbeløb. Et par briller til 400 kr om måneden gør jo ikke så meget. Men hva så når der også kommer en sofa og måske en rejse oveni? Så løber de månedlige afdrag op, og låser din økonomi.
Hav altid en opsparing
Min holdning er meget klar: Skal du købe noget, skal du betale det kontant. Derfor skal du lave en opsparing, så du har penge, hvis du får behov for at købe en ny computer, eller køleskabet står af. At benytte sig af forbrugslån og kontokort er en glidebane, som let kan ende i en uoverskuelig gældssituation. Mine råd er:
- Lav en opsparing
- Køb ikke noget på impulser – Sov på det.
- Køb aldrig på afbetaling eller ved at optage kviklån
Det er jo rystende. Jeg er ved at falde ned af stolen af grin, hver gang jeg ser leasys reklamer. For de må dælme have en god forretning. Men den kloge narrer jo den mindre kloge.