Dybbøl Banke rummer utroligt meget af dansk historie, i og med at området udgjorde slagmark under både den 1. og 2. Slesvigske Krig. Dybbøl er den dag i dag et nationalsymbol, og stedet har stor betydning for ikke kun danskere men også tyskere.
1. Slesvigske Krig
Under 1. Slesvigske Krig, som startede i 1848, benyttede de danske soldater Dybbøl Banke og Als som flankestilling. Den 5. juni 1848 lykkedes det de danske soldater at slå den preussiske hær tilbage, men det blev ikke enden på krigen, da et decideret slag fandt sted ved Dybbøl Banke i april året efter. Her gik Dybbøl Mølle i brand, og møllen kom først i drift igen fire år efter. I 1861 og 1862 fik man anlagt Dybbølstillingens 10 skanser i en 3 kilometer lang halvbue fra Vemmingbund til Als Sund.
Starten på 2. Slesvigske Krig
2. Slesvigske Krig startede den 1. februar 1864, og den 5. februar trak de danske soldater sig tilbage fra den sydlige forsvarsstilling ved Dannevirke til Dybbølstillingen. Preusserne beskød de danske soldater den 15. marts fra deres batterier ved Gammelmark Broager, og det lykkedes preusserne at arbejde sig frem mod de danske skanser via løbegrave i løbet af den følgende måned.
Slaget den 18. april 1864
Disse hændelser ledte til slaget den 18. april 1864, hvor de preussiske soldater om morgenen angreb de danske skanser. Det var umuligt for de danske soldater at slå den preussiske hær tilbage. Danskernes 8. Brigade kæmpede sig frem mod Dybbøl Mølle og Langdamgård i et modangreb, men efter halvanden times kamp måtte de give op, og resten af de danske styrker måtte trække sig tilbage til Als. Omkring 1.800 danske soldater og 1.200 preussiske soldater blev dræbt, såret eller meldt savnet efter slaget. Omkring 3.000 danske soldater blev taget til fange.
Store konsekvenser for Danmark
Efter slaget blev der indledt fredsforhandlinger, som dog mislykkedes, og derfor genoptog man krigen. Den 29. juni overtog preusserne Als, og i oktober 1864 blev der indgået en fredsaftale, som fik store konsekvenser for Danmark. Danmark måtte nemlig opgive Slesvig, Holsten og Lauenberg til preusserne. De danske skanser blev fjernet af preusserne, som anlagde en linje af skanser mellem Sønderborg og Dybbøl, men disse skanser kom aldrig i brug.
Genforeningen
Efter tyskernes nederlag i 1. Verdenskrig var tyskerne forpligtede til via Versaillestraktaten at lade befolkningen i dele af Slesvig stemme om, hvorvidt de ønskede at være danske eller tyske. Denne afstemning førte til den nuværende grænsedragning mellem Danmark og Tyskland. Genforeningen mellem Nordslesvig og Danmark resulterede i en stor folkefest, hvor selveste kong Christian X deltog. Folkefesten fandt sted den 11. juli 1920 på Dybbøl Banke ved den tidligere tyske skanse 10. Skansen fik efterfølgende navnet ”Kongeskansen”.
No comments yet.